Our philosophy
Frisør C. Nørgaard – personlig frisør, på dine præmisser.
Hos Frisør C. Nørgaard får du mere end bare en klipning. Du får en personlig frisøroplevelse, hvor der er tid til dig, dine ønsker og det hår, du gerne vil have. Jeg brænder for at skabe flotte og personlige resultater, uanset om du ønsker en klassisk klipning, en ny farve, styling eller bare trænger til lidt selvforkælelse. For mig er det vigtigt, at du føler dig tryg og godt tilpas – og at du går herfra med en følelse af, at dit hår virkelig passer til dig.
Som udekørende frisør i store dele af Nordjylland, kommer jeg hjem til dig. Det giver en helt særlig fleksibilitet og gør frisørbesøget nemmere for mange. Du slipper for transport og ventetid, og du kan nyde behandlingen i dine egne trygge omgivelser. Det er en fantastisk løsning, hvis hverdagen er travl, hvis du har børn, har svært ved at komme hjemmefra – eller ganske enkelt foretrækker den rolige og personlige oplevelse, som hjemmefrisøren giver. Jeg kører ud til både børn, unge, voksne og seniorer – og ingen opgave er for stor eller for lille. Booking til det udekørende foregår på telefon 27125207. Hvis jeg ikke svarer med det samme, er du altid velkommen til at lægge en besked med navn og telefonnummer, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.
Hvis du foretrækker den klassiske salonoplevelse, finder du mig også 2 dage om ugen i salonen i Astrup. Her kan du nyde de hyggelige omgivelser og få lavet behandlinger, som passer bedst til salonbesøget – blandt andet farvebehandlinger. Du får stadig den samme personlige service og tid til dig, blot i salonens rammer. Booking til salonen foregår nemt via online booking.
Uanset hvor du vælger at møde mig, er mit mål det samme: At give dig en frisøroplevelse, hvor du føler dig set, hørt og godt behandlet.
Til sidst vil jeg gerne sige en stor tak til alle jer, der allerede har lagt vejen forbi – enten i salonen eller hjemme hos jer selv. Jeres støtte betyder utrolig meget for mig.
Og til dig, der endnu ikke har besøgt mig: Hjertelig velkommen. Jeg glæder mig til at byde både nye og tilbagevendende kunder velkommen hos Frisør C. Nørgaard.
Frisør C. Nørgaard – din frisør, på dine præmisser











